Research- og analysepraktikant til interkulturel metodeudvikling





Er interkulturelle kompetencer, værdsættende viden og interkulturel dialog udtryk, som ikke hører hjemme i en by i Rusland? Men derimod i dit ordforråd og dit kendskab til teori og metode, som tager afsæt i danske interkulturelle og inter-religiøse forhold? Og brænder du samtidig for at videreudvikle metoder inden for dette område?


Så er du måske vores nye research- og analysepraktikant.





Vi er en nystiftet forening, der arbejder for et samfund, hvor alle mennesker uagtet kulturel, etnisk og religiøs baggrund bliver betragtet og behandlet som ligeværdige medborgere med noget værdifuldt at bidrage med til fællesskabet.


Vi søger derfor en praktikant, der kan assistere vores projektleder i udviklingen af nye interkulturelle metoder, som foreningen skal bruge i bl.a. undervisningssammenhæng. Derudover håber vi, at du vil være med til at udvikle foreningens forskellige konkrete aktiviteter og projekter.


Vi søger en praktikant som:

  1. Har kendskab til teori og metode, der omhandler interkulturelle kompetencer og kulturforståelse, og som har lyst til at være med til at udvikle ny teori og nye metoder
  2. Er fagligt stærk og kan bidrage med ny viden og kritiske perspektiver i arbejdet med metodeudviklingen
  3. Arbejder selvstændigt og kan tage ansvar
  4. Kan indgå i tæt samarbejde med foreningens andre medarbejdere og frivillige
  5. Brænder for at styrke fællesskabet mellem mennesker med forskellig kulturel, etnisk eller religiøs baggrund
  6. Behersker minimum dansk og engelsk på skrift og i tale

Vi tilbyder:

  1. En mulighed for at arbejde aktivt og praksisorienteret med teori og metode indenfor interkulturel dialog og kulturforståelse
  2. Et praktikforløb hvor du får ansvar og opgaver, der udforsker og udvikler din egen faglighed
  3. En mulighed for at sætte dit præg på en nystiftet forening, der stadig er under udvikling
  4. Samarbejde med erfarne aktører, der har arbejdet med interkulturel forståelse i teori og praksis gennem en årrække
  5. Kollegaer, der brænder for deres arbejde samt en hyggelig og fleksibel arbejdskultur med respekt for forskellighed

Praktisk:

  1. Ansøgningsfrist: 3. juli 2019
  2. Samtaler afholdes: 4. - 5. juli 2019
  3. Ansættelsesperiode: 19. august 2019 – 31. januar 2020
  4. Timer om ugen: 37
  5. Adresse: Bygmestervej 57, 2400 København NV


Er du interesseret i at søge stillingen?

Så send din ansøgning (max 1 side) og dit CV til projektleder Sidsel Hummelgren på sidsel@con3bute.org.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte Sidsel på tlf. +45 9171 2132